Den anden verden

Mange regner ikke det at skrive en julekalender for noget særligt – men her må jeg erklære mig helt uenig. At arbejde med 24 afsnit, som alle skal have hver sin lille fortælling og samtidig hænge sammen i en stor bue frem mod juleaften er en voldsomt udfordrende opgave, der samtidig har nogle unikke muligheder for at arbejde med et episk spænd, som man ikke har i kortere serier.

 ”Den Anden Verden” skrev jeg sammen med Nikolaj Scherfig og Bo Hr. Hansen, løst baseret på brødrene Grimms eventyr. Den oprindelige tanke var at det skulle være en dansk-tysk co-produktion, men det endte med at alle optagelserne foregik i Danmark, ikke mindst i et exceptionelt flot studie-byg i TV-byens gamle studier, udtænkt af instruktør Lars Kaalund og scenograf Nikolaj Danielsen. 

Bonusinfo

Blandt de produktionelle diskussioner på serien var spørgsmålet, om man eventuelt kunne spare nogle af Snehvides dværge væk. Hun endte dog med at have alle syv.

den anden verden - afsnit 12 - per arnesen.jpg