Greyzone 

Greyzone var fra start tænkt internationalt, med dansk, svensk og engelsk som sprog, og international finansiering fra de nordiske lande, Tyskland og England. Det lidt specielle ved serien er den meget kollektive måde, som den er udviklet og skrevet på, af mig selv, producer Rasmus Thorsen og den svenske manuskriptforfatter Oskar Söderlund. Serien foregår i høj grad i et efterretningsmiljø med en helt særlig professionel tone, og for at ramme den præcist valgte vi at arbejde uden episodeforfattere. I stedet skrev jeg sammen med Oskar alle drafts af de ti afsnit selv, under et ind i mellem voldsomt tidspres, og i en proces, hvor vi ”byttede” afsnit undervejs, og skrev oven på den andens afsnit. En udfordrende arbejdsmetode, som jeg ikke vil anbefale til hvem som helst, men som her fungerede ekstremt godt.

Bonusinfo

Seriens plot omkring et drone-terrorangreb blev senere sørgeligt aktuelt, da tre mænd fra et dansk terrornetværk i 2019 blev dømt for at smugle droneudstyr fra Danmark til Mellemøsten.

Greyzone-16.jpg