Lev stærkt

Lev Stærkt er min tredje film sammen med instruktør Christian E. Christiansen og producer Louise Vesth fra Zentropa. Filmen er en uafhængig efterfølger til Råzone, hvor blikket er vendt fra pigerne til en tilsvarende gruppe drenge, med Cyron Melville, der også var med i Råzone, i spidsen. Filmen handler om det tragiske efterspil efter en af karaktererne har kostet en ung kvinde livet under et illegalt gaderæs, og er grundigt researchet, både hos politi og retsvæsen, og blandt de unge gaderæsere, som udgør dens hovedpersoner. Christian E. Christiansen var på dette tidspunkt lige vendt tilbage fra at have arbejdet med det helt store film-apparat på to film i Hollywood, hvilket ikke mindst kan ses på filmens spektakulære filmjagter. 

Bonusinfo

Det vakte en del opsigt da jeg og instruktøren under en researchtur prøvede at blende ind med rødderne til en gang ulovlig gaderæs - i en Berlingo med barnesæde.

lev stærkt 3.jpg